Bygherrerådgivning og byggestyring i Carlsberg Byen - CBYINF

Infrastruktur udenfor byggeafsnittene

​Bygherre:

Carlsberg Byen

Bygherrerådgivning og Byggestyring:

ARPE & KJELDSHOLM A/S

Entreprenør:

Barslund (1. etape)

​ARPE & KJELDSHOLM A/S er bygherrerådgiver/byggestyrer på infrastrukturen uden for byggeafsnittene.

​Beskrivelse

1. etape omhandler etableringen af J.C. Jacobsens Gade, som er den første af i alt 8 veje (vejstykker) uden for byggeafsnittene i Carlsberg Byen.

Juni 2016:

Vejene omkring Stjerneporten er nu klar til almindelig trafik. Der er opmærket kørebaner og trafik kørende ind i Carlsberg Byen kører gennem Stjerneporten, der er flyttet tilbage til dens oprindelige plads.

Februar 2016:

Stjerneporten er kommet op igen – og så endda på sin helt oprindelige plads, hvor den også stod så smukt i de gamle bryggeres tid.

Stjerneporten blev taget ned den 12. januar 2015 i forbindelse med anlæggelsen af det nye fjernkølingsanlæg samt en af de nye indfaldsveje til Carlsberg Byen, J.C. Jacobsens gade.
Den ikoniske port er fra 1883 og markerede hovedindgangen til Gl. Carlsberg.

På Stjerneportens søjler ses 4 forskellige årstal, som alle symboliserer nogle begivenheder af stor betydning:
- 1847: Årstal for første bryg,
- 1883: Portens byggeår,
- 1867: Gl. Carlsbergs brand og
- 1870: Anneksbryggeriets opførelsesår

Færdes man gennem Carlsberg Byen, hvad enten det er i bil, på cykel eller gåben, så slå et smut forbi og se Stjerneporten – vi glæder os over, at den er oppe igen.​

Juli 2015:

Vi er ved at gøre Ny Carlsberg Vej klar til det nye Carlsberg Byen.

Den 20. juli 2015 begynder vi arbejdet med at tage de fredede brosten op. Brostenene lægges i depot, indtil udviklingen af Carlsberg Byen er færdig, og den bevaringsværdige allé genetableres med de fredede brosten og nye træer.

Når vi har taget brostenene op, graver vi nye forsyningsledninger ned, der skal være med til at give bydelens beboere et moderne og klimavenligt forsyningsnet.

Derfor lukker vi Ny Carlsberg Vej for gennemkørsel fra den 20. juli 2015 til maj 2016.

Der anlægges en midlertidig rampe hen over Ny Carlsberg Vej, som sikrer indkørsel til området ved Carlsberg A/S og området Bag Elefanterne.​

Januar 2015:

Stjerneporten flyttes midlertidigt.

Stjerneporten​

​Kridttårnet

​Byggeriet i Carlsberg Byen går hurtigt fremad, og i forbindelse med anlæggelsen af det nye fjernkølingsanlæg samt en af de nye indfaldsveje, J.C. Jacobsens Gade, skal den ikoniske og velkendte Stjerneport i Carlsberg Byen midlertidigt flyttes. Nedtagning starter den 12. januar, og kommer samlet set til at tage 8 dage - 4 dage til at nedtage stålbuen og 4 dage til at medtage de to søjler.

Stjerneporten er fra 1883 og oprindeligt sammenbygget med Kridttårnet og en kalkstensmur på den anden side, der markerede hovedindgangen til Gml. Carlsberg.

Det forventes, at Stjerneporten vil blive genmonteret i løbet af sensommeren 2015

​Første etape for etablering af miljøvenlig, central fjernkøling til Carlsberg Byen startede den 30. juni, etapen går fra Stjerneporten på J.C. Jacobsens Gade til byggeafsnit 8 (UCC).

Første etape er nu gravet og de første fjernkølerør til CBY8 er nu nedlagte.

Når Carlsberg Byen står færdig, skal et centralt, miljøvenligt fjernkøleanlæg levere køling til hele bydelen. I alt etableres 1800 meter køleledninger, hvoraf de første køleledninger skal føres til det såkaldte Byggeafsnit 8, som bl.a. kommer til at huse Carlsberg Station og uddannelsesinstitutionen UCC.

ARPE & KJELDSHOLM A/S  |  Humletorvet 27, 4. 1799 København V  |  Tlf.: 33 38 10 90  |  E-mail: info@arpekjeldsholm.dk  |  CVR: 27 19 33 90​