Vinge Centrum

Kunde:

Frederikssund Kommune

Bygherrerådgiver​

ARPE & KJELDSHOLM A/S

VINGE CENTRUM - det første hovedområde i det samlede byudviklingsprojekt om Vinge By

ARPE & KJELDSHOLM A/S har indgået aftale om bygherrerådgivning med Frederiksunds Kommune i forbindelse med viderebearbejdningen af konkurrenceforslaget for Vinge Centrum frem til et niveau, som gør det muligt at udbyde det samlede byudviklingsprojekt til investorer.

Aftalen omfatter byplanteknisk, bygnings- og anlægsteknisk samt økonomisk rådgivning og bistand.

Aftalen omfatter endvidere teknisk bistand og rådgivning i forbindelse med selve investorudbuddet.

Ideen bag Vinge er at skabe en ny by med et grønt hjerte - Vinge Centrum - hvor der er meget tæt sammenhæng mellem at bo i byen og være i naturen, og hvor infrastrukturen giver en enestående og tæt sammenhæng mellem hovedstadsområdet og Hornsherred, herunder Roskilde Fjord og Isefjorden.

Vinge Centrum består af et byudviklingsområde med et samlet areal på 19 ha med plads til ca. 4.000 indbyggere og 650 arbejdspladser.

I centrum etableres en ny S-togsstation, der omkrandses af kommunale institutioner, erhvervslokaler og dagligvarebutikker.

Juli 2017

​Uddrag af pressemeddelelse fra Frederikssund Kommune den 23. juni 2017

Ny by: Kæmpeinvestering realiserer Vinge C

Med en milliardinvestering i Vinge Centrum har realiseringen af et af Danmarks absolut største byudviklingsprojekter nået en kæmpe milepæl. Det ligger fast, efter at AP Pension og Frederikssund Kommune netop har indgået en aftale om etablering af Vinge Centrum, der blandt andet skal indeholde en prisbelønnet S-togsstation.

”I dag har vi indgået aftale om Vinge Centrum, der vil få enorm betydning for vores kommune og for udviklingen i regionen. Med investeringen fra AP Pension og med solidt know-how fra et af landets mest erfarne entreprenørfirmaer får vi nu realiseret en helt afgørende del af vores byudviklingsprojekt - nemlig centrum i byen Vinge. Det er et kæmpestort skridt fremad for den vision Frederikssund Byråd formulerede, da vi godkendte helhedsplanen for etableringen af en ny bæredygtig by, som med årene vil øge kommunens indbyggertal med 20.000,” fastslår Frederikssunds borgmester John Schmidt Andersen.

ARPE & KJELDSHOLM A/S er bygherrerådgivere for Frederikssund Kommune i sagen om Vinge Centrum. Læs pressemeddelelsen her.

Oktober 2016

På Frederikssund Kommunes hjemmesiden kan det læses, at prækvalifikation nu er på plads til udviklingen af Vinge Centrum - læs den spændende arktikel - her

Juli 2016

Vinge Centrum er sendt i EU-udbud og snart skyder de første byggerier op i den nye bydel, hvor der både skal etableres S-togsstation, private og almene boliger m.m.

I Dagens Byggeri er en artikel om Vinge Centrum - læs den her

ARPE & KJELDSHOLM A/S  |  Humletorvet 27, 4. 1799 København V  |  Tlf.: 33 38 10 90  |  E-mail: info@arpekjeldsholm.dk  |  CVR: 27 19 33 90​