Beskrivelse:

ARPE & KJELDSHOLM A/S er lejerrådgivere for EY i forbindelse med byggeriet af deres nye domicil.

NCC A/S bygger nyt kontorbyggeri tegnet af Vilhelm Lauritzen arkitekter – VLA med EY som slutbrugere.

Byggeriet skal være færdigt og indflytningsklart, den 1. november 2019 .

Kontorhuset indeholder to etagers parkeringskælder med plads til i alt 152 biler og 8256 m2 kontorareal på 5 etager.

Den nye bebyggelse på Flintholm ved Jesper Kleins Plads udformes, som en let identificerbar bygning, solitært placeret mellem områdets større erhvervs- og boligbebyggelser.

Bygningens L-form danner bagside mod metroen og Flintholm Company House og er med til at definere rummet omkring den centrale Jesper Kleins plads. Mod pladsen er stueetagens facade drejet i forhold til de overliggende etager, så der opnås en god visuel kontakt til hhv. Dirch Passers Allé, pladsen og indgangen til EY.

Stueetagen indeholder bl.a. foyer, køkken og kantine, samt mødecenter, som netop med transparens og åbenhed henvender sig til omgivelserne. Bygningen består af fem kontoretager med rumlig fleksibilitet, der giver muligheder for forskellige anvendelsesformål. Facaderne udføres, som glas- og aluminiumsfacader med vandrette bånd og lodrette sværd, der skærmer mod den direkte sol og giver facaden dybde. Teknik er placeret på tag og afskærmes af begrønnede inddækninger.

Med projektet etableres ligeledes mod pladsen en større grøn oase med varierende beplantning og sidde-nicher. Uderummet mellem bygningen og den eksisterende Flintholm Company House udformes, som en stor ’lommepark’ – en by-terrasse med et terrassedæk punkteret af højbede og kar til opsamling af regnvand.

Grundstørrelse:

- Grundareal 5.004 m2

Bygning

- Kælder 5.789 m2

- Heraf, 1.535 m2 lejeareal

- Etager 8.256 m2

Samlet areal 14.039 m2

ARPE & KJELDSHOLM A/S  |  Humletorvet 27, 4. 1799 København V  |  Tlf.: 33 38 10 90  |  E-mail: info@arpekjeldsholm.dk  |  CVR: 27 19 33 90​